Kvalitetsstyring på
Kjærgård LandbrugsskoleIndholdsfortegnelse
|
|
Skolens ledelse udarbejder en samlet plan for skolens udvikling i det kommende år, hvert år i forbindelse med budgetlægning. Denne plan indeholder en samlet plan for medarbejdernes kompetenceudvikling. Planen forelægges bestyrelsen i forbindelse med vedtagelsen af budget for det kommende år. Den samlede plan bygger på den lokale arbejdstidsaftale, og på de aftaler der er indgået i forbindelse med medarbejdersamtalerne. Aftalerne om kompetenceudvikling for den enkelte er en integreret del af opfølgningen på den forudgående medarbejdersamtale. Den lokale samarbejdsaftale fastlægger at der skal være 2 dage om året hvor hele lærergruppen foretager en fælles indsats overfor et afgrænset problemfelt. Det har f. eks været:
Skolen arbejder ud fra at alle nye lærere skal have pædagogikum inden for de første 2 år de er ansat på skolen. Herudover deltager lærerne i kompetenceudvikling der afstemmes med deres Grunduddannelse, faglige ansvarsområder og de udfordringer skolen står overfor. Ledelsen udarbejder 2 gange årligt en samlet status på hvad medarbejderne har deltaget i af Kompetenceudvikling. Resultatet af årets udvikling og planerne for det kommende år offentliggøres på skolens hjemmeside ved skoleårets start. Den samlede plan tager afsæt i evalueringer og tilbagemeldinger fra alle parter i det samlede uddannelsesforløb. Planen udarbejdes i dialog mellem ledelse og medarbejderne samt skolens eksterne samarbejdsparter, praktikværter m.fl. Indsatsen i 2004 ligger inden for følgende områder:
|
Skolens GrundlagSkolen lægger vægt på, at de elever der går ind i uddannelsen, tilbydes undervisning der er afstemt deres praktiske og teoretiske forudsætninger og ambitioner. Skolen har et fuldt moderne landbrug med planteproduktion og kvæghold, samt tilhørende værksteder. Disse faciliteter inddrages i undervisningen i de enkelte fag. På Modul 1A foregår ca. 40% af undervisningen i stalde og værksteder. Læring med afsæt i praksis prioriteres meget højt. Skolen arbejder tæt sammen med lokale landmænd om undervisning i svineproduktion. Her tager man udgangspunkt i landmændenes stalde. Jo længere eleverne kommer frem i uddannelsen, jo mere ændres undervisningen til forståelsesundervisning. ”Hvorfor gør vi det vi gør” SkolemiljøSkolens praksis er baseret på at de fleste elever bor på skolen. Skolen er en kostskole hvor de bor sammen med dem der har samme faglige interesser som en selv. kostskolen giver særlig gode muligheder for at eleverne kan hjælpe hinanden, alt efter hvor de har deres styrker.Herudover er der organiseret lektiehjælp mandag til torsdag. Til toppen Det pædagogiske miljøDet afgørende for oplevelsen af en sammenhængende uddannelse, er et tæt samarbejde mellem de lærere der er tilknytte de enkelte klasser og hold. Derfor har skolen organiseret underviserne i Teams. Kompetencen og ansvaret for styring og planlægning af undervisningen ligger i Teamet for de enkelte moduler. Teamet afholder møde 1 gang om ugen hvor elever behandles individuelt, således at alle elevgrupper får passende udfordringer. Teamet er ansvarlige for den faglige koordination på tværs af fag og projekter. Teamet behandler fælles og individuelle problemer for eleverne på holdet.
Fagligt er skolens lærere tilknyttet faggrupper der arbejder tæt sammen med andre Landbrugsskoler. Herudover vedligeholdes den faglige ballast ved at skolen arrangere og gennemføre en række kurser for uddannede landmænd.
Skolen arbejder konkret med at udvikle Projektorganiseret undervisning der tager afsæt i skolens Landbrug. Denne undervisning skal give elever uden landbrugsfaglige baggrund gode muligheder for at lære og øve de nødvendige håndelag inden for de respektive produktionsgrene. Endelig arbejder skolen med forskellige former for differentiering i undervisningen. For at få mere at vide om de forskellige moduler kan du klikke ind her. Uddannelsen
|
|
Indsats i 2003 var følgende områder: · Sorg og Krise · Team-samarbejde · Faglig udvikling · Pædagogikum Alle lærere på Landbrugsskolerne indgår i et meget tæt samarbejder med lærer på andre Landbrugsskoler i deres respektive Faggrupper. Der er Faggrupper for følgende fag: · Almene fag (Dansk, Samfundsfag, Matematik, Engelsk m.fl.) · Planter · Svin · Kvæg · Teknik (Byggeri og maskiner) · Økonomi og ledelse · Pædagogiskudvalg (de generelle pædagogiske linier der har fælles relevans på tværs af fag således at uddannelse fremtræder som et sammenhængende hele) · ……. · I disse faggrupper arbejdes der med fælles faglig vedligeholdelse inden for de respektive fag. Der udarbejdes fælles eksamensopgaver ligesom der etableres fællesarrangementer. Mellem disse arrangementer understøttes det daglige arbejde af et fælles elektronisk lærerværelse hvor der typisk udveksles undervisningsmaterialer, opgaver og lignende.
|
|
Skolens politik for og realisering af lokal virksomhedskontakt Samarbejdet mellem skolerne og landbrugsvirksomhederne kan opdeles i flere lag: For det første er der samarbejdet mellem skolerne og de landmænd hvor eleverne er i praktik mellem skoleopholdene. MANGLER FIGUR |
|
|
|
Sammenhængen mellem oplevelserne i praksis og undervisningen på skoleopholdene understøttes af en uddannelsesmappe, der følger eleven gennem hele uddannelsen. A: og B: Alle elever bliver tilknyttet en Uddannelseskonsulent, som besøger eleven i praktikperioderne og sikre at uddannelsesforholdet opleves godt af alle parter. Herudover laver uddannelseskonsulenterne en række faglige og sociale arrangementer for eleverne i regionen. C: for at sikre at erfaringerne fra praktikken mellem modul 1a og 1b kan anvendes godt på modul 1b besøger lærere fra skolen eleverne umiddelbart inden de starter på skoleopholdet. D: Sydjylland Landbrugsskole arbejder med at lave forskellige Erfa-grupper, der understøtter det faglige og sociale sammenhold i uddannelsens praktikperioder. I Modul 1 praktikken er der Modul 1 klubber som sættes i gang af skolen og uddannelseskonsulenterne. Denne form for klubber søges videreført i Modul2 praktikken. For det andet bruger en stor del af Landbrugsskolerne lokale landmænds gårde som ’faglokaler’. Her er der således et særdeles tæt samarbejde med de lokale virksomheder. Alle erhvervsuddannelser indeholde undervisning i praktisk ’Håndelag’ i værksteder og faglokaler. På uddannelse til faglært Landmand foregår en stor del af undervisningen på første skoleophold, i stalde og i marken. For at sikre at eleverne bliver undervist i forskellige tidssvarende staldsystemer har Landbrugsskolen henlagt en del af denne undervisning til lokale landmænd, således at undervisning sker på ’rigtige’ producerende gårde. Denne undervisning foregår enten ved at lærere fra skolen underviser på gården, eller ved at udvalgte landmænd underviser 1 – 2 elever af gangen. For det tredje bruger skolen DATA fra lokale landmænd i undervisning på modul 1b, 2 og ikke mindst på lederuddannelserne, her bruger man eksisterende bedrifters data i undervisning. For at trække teorien ned på/i jorden har skolen et tæt samarbejde med en række landbrug hvor skolen kan få adgang til faglige og økonomiske DATA. Disse data indgår i hhv. svine-undervisning, kvæg-undervisning, plante-undervisning og ikke mindst Økonomi-undervisningen, således at der er en tæt kobling mellem den virkelighed eleverne kan observere på bedriften, og de opgaver der skal løses i de respektive fag. For det fjerde samarbejder Landbrugsskolerne tæt med forarbejdningsvirksomhederne, mejerier, slagterier, finansieringsvirksomheder m.fl. for at forstå vejen fra jord til bord.
|
|
Virksomhedskontakt. Praksis for samarbejdet mellem Landbrugserhvervet og uddannelsen har Sydjylland Landbrugsskole organiseret således: Sydjyllands Landbrugsskole arbejder for en tæt tilknytning til det lokale Landbrugserhverv. Dette samarbejde er altafgørende for et godt uddannelsesforløb. Praktikpladserne der bruges i starten af Landbrugsuddannelsen skal være godkendte af det lokale Praktikpladsudvalg. Dette udvalg består af repræsentanter fra Landbrugsskolen, Landbrugsorganisationerne og de lokale uddannelseskonsulenter. Første gang Skolen matcher elever med Landbrugserhvervet er umiddelbart efter den centrale tilmelding er afsluttet. Her inviteres de kommende elever med deres forældre til en orienteringsaften, hvor der orienteres om hvordan man kommer i gang med at finde en praktikplads, dette sker i samarbejde med Landboungdom. Studievejlederen og Landbrugets uddannelseskonsulenter formidler praktikpladser. (se www.jobstafetten.dk ) Anden gang er på det første skoleophold (Modul 1a), hvor alle læremestre inviteres ind på skolen til en orientering om hvad eleverne er undervist i. Herudover diskuteres de udfordringer eleven og læremestren står overfor i den konkrete Matchning mellem Landmand og elev. For de elever der bor på den gård hvor de er i praktik er samarbejdet mere end et læremesterforhold. Derfor bruger man ofte udtrykket Praktikværter fordi en del Landmænd har været værter for eleven. Det er dog ikke alle elever der bor på den gård hvor de er i praktik. Efter starten på 1. praktik får eleven og læremester besøg af en Uddannelseskonsulent, der hjælper med kontrakter og praktiske forhold. Inden starten på 2. skoleophold (Modul 1b.) besøger skolen eleven og læremesteren for at sikre en god overgang mellem læreplads og skoleophold og en evaluering af forløbet. Her ser man bla. på, hvad eleven fagligt har nået. Dette sker ved en rundvisning og en opfølgning på praktikmappen/uddannelsesmappen. Uddannelseskonsulenten og læreren fra skolen udarbejder besøgsrapporter der dels indgår i planlægningen af elevens videre uddannelse, og dels indgår i den fremtidige godkendelse af den enkelte læremester. I Praktikperioden mellem modul 1b og modul 2 arbejder skolen med udvikling af samarbejdsformer mellem skolen og praktikstederne for at sikre et optimalt uddannelsesforløb. Endelig er det væsentligt at fremhæve at alle læremestre i Regionen skal deltage i et læremesterkursus for af blive godkendt som læremester. Udover disse formelle samarbejdsrelationer er der en række mere uformelle samarbejder, i form af virksomhedsbesøg, mødeaktiviteter af faglig og social karakter. Udover samarbejdet om uddannelsen, er der et tæt samarbejde mellem Sydjyllands Landbrugsskole og de lokale landmænd om præsentationsaktiviteter der er målrette folkeskolens 9. klasser. En af dagene er men i praktik hos en rigtig landmand. Landmænd i nærområdet stiller sig til rådighed denne dag. Samarbejdet med organisationerne. Der er tæt samarbejde med organisationerne i forhold til Landbrugets Uddannelseskonsulenter, og der er samarbejde med lokale faglige Landbrugskonsulenter der bruges som undervisere på modul 2 og på Lederuddannelserne. I den første del af uddannelsen, skal den praktikplads eleverne er i, være godkendt. Denne godkendelsesprocedure går gennem praktikpladsudvalget. Bemærkninger til praktikpladserne, der fremkommer ved praktikpladsbesøgene i Modul 1 samles på de besøgskort. Elevens/læremesterens eventuelle problemer tages op på dette besøg. Erfaringerne fra disse besøg indgår dels i uddannelsen af fremtidens læremestre, og dels i de fremtidige kriterier for godkendelse af læremestre. Samarbejde med specialister fra Landbrugsorganisationernes faglige konsulenttjeneste.
 Til
toppen |
|
Merit, m.m. Der er mulighed for at forkorte eller forlænge Modul 1A. Der gennemføres en visitering, hvor eleverne og deres forældre i fællesskab med skolens vejleder ser på de erfaringer, eleven har. Ud fra det vurderes, om Modul 1A skal forlænges eller forkortes. Ved sidste indtag var der ingen, der blev visiteret til forlænget eller forkortet skoleophold. Det skal dog fremhæves, at der gennemføres (Modul 1S), som er et afkortet Modul 1 for de, der har studentereksamen eller lignende. Skolen kører også et hold med studenter, Grøn Linie, der parallelt med at de går på gymnasiet, har mulighed for at tage det der svarer til Modul 1S. Elever der har opnået kompetencer vurderes i hvert enkelt tilfælde.
|
|
Der foretages løbende evalueringer, hvor eleverne vurderer skolens tilrettelæggelse og gennemførelse af uddannelsen. Denne evaluering bruges til at tilrette undervisningen. Denne evaluering foregår både mundtlig og skriftlig. De evalueringer der laves på Landbrugsskolen er dels en evaluering af undervisningen, og dels en evaluering af det samlede skoleophold på Kostskolen.
Som et lovkrav skal gennemsnitskarakterer offentliggøres, for at vise skolen gennemsigtighed. Gennemsnitskaraktererne for seneste hold Gennemsnitskaraktererne for 2003 - 2007. Til
toppen |