Studenterforløb

Landbrugsuddannelse med turbo på!

Studenterforløb på Kjærgård Landbrugsskole

På studenterforløbet får du en kombination af praktiske øvelser og teori. Du lærer det grundlæggende indenfor de landbrugsfaglige fag som planteavl, teknik og husdyrhold. Du vil få en række praktiske fag, hvor du forbereder dig på de mest almindelige arbejdsopgaver i en kvæg- og svinestald. Til gengæld får du merit for de kompetencer du har opnået i gymnasiet. Du skal derfor ikke have engelsk, samfundsfag og naturvidenskabelige grundfag.
 
Hvem kan tage studenterforløbet?
Optagelseskravene er en bestået studentereksamen på STX, HF, HTX eller HHX. Studenter forventes at have en del studiekompetencer, så de hurtigere når de teoretiske og praktiske mål. Derfor afkortes uddannelsen til landmand med ca. 15 ugers skoleophold og ca. 6 måneders praktik. Afkortningen afhænger dog af, hvilke fag du har haft i gymnasiet og om du har praktisk erfaring før uddannelsesstart.
For at blive optaget på studenterforløbet kræves kompetencer indenfor fagene biologi og naturfag, samt at eleven har (traktor) kørekort. Dette afgøres efter individuel kompetenceafklaring. Hvis man i sin gymnasieuddannelse ikke har haft biologi, naturfag eller tilsvarende, skal man måske starte studenter-grundforløbet i den første uge i januar.
 
Opbygning af studenterforløb
Grundforløbet er en kombination af praktiske øvelser, klasseundervisning og projektarbejde, og giver dig et bredt kendskab til både kvæg, svin, planter og teknik. Samtidig gennemføres certifikaterne i førstehjælp, brandbekæmpelse, §17-svejsning og medicinhåndtering.
Du lærer om de mest almindelige arbejdsopgaver i en kvæg- og svinestald, og du kommer i staldpraktik . Du kommer i praktik i marken. Det forudsættes at du har kørekort til minimum traktor.
I værkstedet skal du lære at svejse, skære og slibe.
 
Uddannelsesforløb
Grundforløbet afvikles på de første 10 uger, herefter starter du på 1. Hovedforløb, som varer 11 uger. Efter 1. Hovedforløb skal du i praktik inden du kan fortsætte på 2. Hovedforløb.
På studenterforløbet optager vi elever med meget forskellig baggrund. Nogle har meget uddannelse og erfaring bag sig, og andre har ingen erfaring med landbrug.
Der er plads til begge dele, men deres uddannelsesforløb bliver ikke helt ens. 
Kontakt derfor skolen, hvis du ikke matcher et helt typisk forløb.
Der er skolestart midt i januar.
 
Uddannelsens indhold
På Studenterforløbet får du udviklet en række færdigheder, som gør dig i stand til at håndtere de daglige opgaver, som du skal udføre på din kommende læreplads.
Du lærer om pasning og fodring af dyr.
Du lærer om forskellige afgrøder, hvordan du kender forskel på dem samt hvilke vækstbetingelser, de forskellige afgrøder har.
Du lærer at betjene maskiner og tekniske installationer.
Du lærer om arbejdsmiljø, økonomi samt markedsforholdenes betydning for en moderne landbrugsvirksomhed.
På Studenterforløbet bliver du undervist i følgende fag:
 
Grundforløb:
  • Svin 
  • Kvæg 
  • Planter 
  • Teknik/maskiner 
  • Medicinhåndteringskursus 
  • Arbejdsmiljø 
  • Brand 
  • Førstehjælp 
  • Hygiejnekursus 
 
Hovedforløb:
  • Bæredygtighed I 
  • Grundlæggende økonomi 
  • Landbrugsproduktion 
  • Økologiske grundprincipper 
  • Plantebeskyttelse (delprøve 1 og 4) 
  • Specialproduktioner (kvæg, svin eller planter) 
 
Hertil kommer mulighed for at vælge valgfag.
 
Du har også mulighed for at tage med på studietur i løbet af Studenterforløbet.
 
Fremtidsmuligheder
 
Hvis du vælger at afslutte studenterforløbet med en afsluttende prøve, er du uddannet landbrugsassistent.
Når du har gennemført studenterforløbet kan du videreuddanne dig til:
 
  • Landmand på 2. Hovedforløb 
  • Jordbrugsteknolog 

EUD Erhvervsuddannelse praktik