Your address will show here +12 34 56 78
LØN & SU

Løn eller SU? Der er forskellige muligheder

Løn og SU

Når du har indgået en uddannelsesaftale med dit praktiksted har du ret til løn under såvel skoleophold som praktik i den periode, som aftalen dækker.
Lønnens størrelse er ligesom bestemmelser om arbejdstid, arbejdsforhold mm. fastsat i overenskomsten mellem Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere og Fagligt Fælles Forbund (3F). 

Find den gældende overenskomst her: 3F's overenskomst.
Du kan læse mere om elevforhold her: Jordbrugets uddannelser.


Løn under din uddannelse

Du har mulighed for at få SU på grundforløbet, hvis du er over 18 år og ikke har en uddannelsesaftale, samt på trin 3 og 4 – produktionsleder og agrarøkonom. SU på grundforløb og trin 3 og 4 er omfattet af reglerne for SU på Ungdomsuddannelse. Du kan tidligst søge SU en måned før skolestart, og vi skal have dig registreret som indmeldt for at du kan søge.


Hvad er SU

SU (Statens Uddannelsesstøtte) er en økonomisk støtte til dig, der går på en uddannelse.
SU-loven giver dig mulighed for:

  • Et stipendium (SU)
  • Et eventuelt SU-lån 
  • Et fribeløb, som giver dig mulighed for at tjene penge, uden at du skal tilbagebetale SU-stipendier og evt. SU-lån


Hvordan søger man SU

Du skal selv søge SU i minSU. Det foregår via NEM ID og du har således ansvar for, at de oplysninger, du giver videre til SU og til vores SU medarbejder på skolen, er korrekte.