Your address will show here +12 34 56 78

introkursus

to eller tre dage på kjærgård landbrugsskole

Indhold

Eleven vil blive introduceret til de forskellige uddannelsesmuligheder, som skolen og erhvervet udbyder. Eleven vil modtage undervisning, som er baseret på arbejdet i landbruget set fra landbrugselevernes synpunkt. Emnerne kunne f.eks. være ”Hvad laver man, som landbrugselev i stalden (forskellige dyregrupper)” eller ”Hvad laver man som landbrugselev i marken”. Herudover vil eleven modtage undervisning i skolens maskinhal/værksted. 
Opholdet giver eleven et indblik i, hvordan det er at være elev på en landbrugsskole samt i erhvervet. Eleven vil have mulighed for indgå i det daglige kostskolemiljø sammen med skolens elever, hvilket inkluderer spisning og fritidsaktiviteter.

Arbejdsform

Teori/praktik.

Mødetid

For introelever i to dage:
Mandag 8.00-16.30 (dog 17.30 hvis du skal malke) og tirsdag 8.00-14.00

For introelever i tre dage:
Onsdag 8.00-16.30, torsdag 8.00-16.30 (dog 17.30 hvis du skal malke) og fredag 8.00-11.40

Transport

Eleven sørger selv for transport til og fra skolen. Bussen holder tæt på skolen. 

Kantine

Det er gratis kost på skolen. Man har mulighed for at bestille speciel kost. Kontakt skolen herom.

Øvrige informationer

Vi er en kostskole – det vil sige, at eleven kan bo og spise på skolen. Eleven kan, hvilket vi opfordrer til, deltage i kostskoleaktiviteterne sammen med de øvrige elever. Vi garanterer ikke for, at der er værelse til alle introelever, så indkvartering i gymnastiksalen kan blive nødvendigt. Der er forskellige fritidsaktiviteter på skolen – f.eks. idrætshal, fodboldbane, billard, bordtennis og motionsrum.

Eleverne skal medbringe

  • Praktisk tøj (ude og inde)
  • Sikkerhedsko (hvis du har)
  • Idrætstøj incl. indendørssko
  • Penalhus
  • Dyne, pude og lagen

Sted

Kjærgård Landbrugsskole er beliggende på Kjærgårdsvej 31, 6740 Bramming.