Vi søger en regnskabsmedarbejder med potentiale til regnskabschef

Kjærgård Landbrugsskole søger en dygtig og engageret regnskabsmedarbejder med mulighed for at udvikle sig til rollen som regnskabschef. Hvis du brænder for økonomi og ønsker at gøre forskel i en inspirerende uddannelsesinstitution, hvor selvstændighed og samarbejde er afgørende, så er dette din chance!

Om stillingen
Som en vigtig del af vores administrative team vil du få en bred vifte af spændende opgaver inden for regnskab og økonomi samt administrative opgaver. Du vil arbejde tæt sammen med kollegaer, der varetager studieadministrative opgaver og økonomifunktioner, og sammen vil I udgøre skolens økonomi- og studieadministration. Med reference til forstanderen forventes du at kunne bidrage bredt til økonomifunktionens opgaver.

Dine primære arbejdsområder inkluderer:
– Kreditorstyring, debitorhåndtering, finansbogføring og afstemninger
– Momsadministration
– Lønadministration herunder HR- og personaleopgaver, hvor du fungerer som kontaktperson
for medarbejdernes spørgsmål om løn og HR
– Månedsopfølgning og budgetudarbejdelse
– Administration af eksternt finansierede projekter

Vi lægger vægt på, at du trives med alsidige opgaver og er en holdspiller, der også kan agere som backup for dine kollegaer.

Vi forventer af dig
– Selvstændighed og initiativ i opgaveløsningen
– Evne til at optimere og strømline processer i økonomifunktionen
– Et højt energiniveau og sans for detaljer, selv i travle perioder
– Erfaring med regnskab og økonomiopgaver fra en lignende stilling og gerne med erfaring fra statens økonomistyringssystem (Horizon) og lønsystem (SLS)
– Interesse for løbende faglig udvikling

Din profil:
– Omhyggelig og kvalitetsbevidst med stærke analytiske evner
– Engageret, fleksibel og i stand til at motivere dig selv
– Kompetent både som selvstændig og som en del af et team

Vi tilbyder
– En selvstændig stilling med stort udviklingspotentiale
– Et inspirerende arbejdsmiljø med engagerede kollegaer og en uformel tone
– Attraktive medarbejderforhold samt mulighed for hjemmearbejdsplads

Om arbejdspladsen

Kjærgård Landbrugsskole er smukt beliggende mellem Ribe, Esbjerg og Bramming og uddanner landmænd og ledere til landbrugserhvervet.
Vi er ca. 40 medarbejdere som i fællesskab sørger for, at vores elever opnår fuldt udbytte af deres skoleophold. Til skolen er der tilknyttet kostskole, kursusafdeling samt skolens eget landbrug med kvægbesætning. Skolen har oplevet en positiv udvikling de seneste år, og har til huse i nyrenoveret hovedbygning. Vi er igang med at gennemføre et større byggeprojekt, som bl.a. er støttet af A.P. Møller Fonden, og der er generelt en meget høj aktivitet på skolen.

Ansøgning og kontakt
Stillingen ønskes besat hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rette kandidat. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte forstander Lasse Iversen Hansen på telefon 20 42 46 35.

Send din ansøgning og CV til lih@kjls.dk senest 20. januar 2025. Samtaler afholdes 23. januar 2025.

Vi glæder os til at høre fra dig!