Stillingsopslag – Kok eller køkkenassistent

OPGAVER I JOBBET

Glæd dig til et anderledes job på en kostskole med et væld af meget forskelligartede aktiviteter: kantine, møder, kurser, konferencer og arrangementer. 

  • du indgår i et stærkt køkkenteam, hvor vi producerer buffeter, festmad, lækre salater, sandwich, smørrebrød mm.
  • du er i samarbejde med køkkenets øvrige personale, ansvarlig for at afholde selskaber og lave mødeforplejning på højt niveau.
  • du vil indgå i en struktur, hvor vi rokerer mellem partierne hver 14. dag. 
VI TILBYDER
  • en spændende fuldtidsstilling med fokus på lækker mad og samarbejde med en spændende personalegruppe.
  • tilberedning og servering af seks måltider dagligt for 100-150 personer.
  • en arbejdstid som primært vil ligge mellem 6.30-14.00 heraf en ugentlig fast eftermiddagsvagt 11.30-19.00
  • perioder med weekendvagter 
  • en arbejdsdag, hvor du kan kombinere dine kvalifikationer og din kreativitet. 
  •  en arbejdsplads, der sætter stor pris på engagement, samarbejde, frihed og ansvar.
  • et samarbejde med tre andre køkkenmedarbejdere.

DIN PROFIL

Du er nytænkende og ved, at god kvalitet giver smagen et ekstra løft. Du ser frem til at glæde eleverne med variation, ny smag, inspiration og sund mand hver dag.

Derudover er det vigtigt, at du kan sige ja til følgende:

  • du er uddannet kok/køkkenassistent eller har anden relevant uddannelse, gerne med erfaring fra et større køkken. 
  • du er i stand til at fortsætte udviklingen af køkkenet i en retning med mere grønt og mindre kød.
  • du er mødestabil, løsningsorienteret og har en høj faglig stolthed.
  • du er klar på at arbejde i et roligt miljø, hvor vi hjælper og bakker hinanden op. 
  • du er effektiv og formår at tage gode beslutninger når hverdagen løber stærkt.
  • du er frisk, afslappet og positiv i din væremåde.
  • du er serviceminded og medbringer godt humør, samarbejdsevner, selvstændighed og du tør tage et ansvar.

 
LØN OG ANSÆTTELSESVILKÅR

Der er tale om en fast stilling på 37 timer pr. uge tiltrædelse snarest gerne 1. marts 2023

Ansættelsen følger kost og ernæringsforbundets overenskomst i henhold til gældende bestemmelser og aftaler med skatteministeriet. Vi opfordrer alle uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

For uddybende spørgsmål vedrørende stillingen, kontaktes køkkenleder Uffe Meincke på ubm@kjls.dk eller telefon 41384361 

Vi gør opmærksom på, at der indhentes børneattest.

Ansøgningsfrist:

Vi ønsker jobbet besat hurtigst muligt og kalder løbende til samtale, så send gerne din ansøgning snarest. 

Din ansøgning skal sendes til køkkenleder, Uffe Meincke på kjls@kjls.dk//75172900